Som mange andre virksomheder har vi også fået en opkrævning for bortskafning af affald, det selvom vi har minimalt med affald. Denne faktura har de iøvrigt været over 9 måneder om at fremsende…
I følge den tilsendte vejledning kunne man slippe for at betale affaldsgebyr hvis man var en mindre virksomhed, og der tænkte jeg at det måtte vi kunne komme ind under.
Hvis du vil leve af at sælge til dine besøgende, og ikke har en eller anden form for monopol, så skal du ikke gøre som Vestforbrænding har gjort med friforgebyr.dk
Først skal man indtaste oplysninger om sin virksomhed, da jeg aldrig har brugt mit P-nr og ved at der kun er et P-nr registreret til vores CVR-nummer forventer jeg at den i det mindste kan give mig en liste hvorfra jeg kan vælge P-nummeret.
Men jeg skulle blive klogere.. nåmen ind på CVR.dk og slå CVR-nummer op for at finde P-nummer, så tænkte jeg at nu vidste den entydigt hvem jeg var, og herefter bliver jeg sendt hen til en side hvor jeg kan indtaste min virksomhedsadresse.
Efter den side opgav jeg og konstaterede at det ville være nemmere at ringe til dem, jeg ville trodsalt gerne slippe for at betale det alt for høje gebyr.
Havde dette været en netbutik som solgte varer som jeg også kunne købt andre steder, så havde de tabt mig som kunde.
Pointen er: Spørg om så lidt som overhovedet muligt, og lad være med at spørge om oplysninger som du burde kunne have fremskaffet på baggrund af de allerede oplyste informationer.
Hvis de havde lavet en “coffee shop“-test og opsat hændelsessporing og opsat virtuelle sidevisninger ville de opleve et kæmpe frafald i deres “købs”-flow.



Ejjj, at lave en coffee shop test på den slags vil bare afsløre, at brugerne tænker anderledes end forretningen! Og så skal man til at uddanne brugerne, det går virkeligt ikke
Men jeg kunne ikke være mere enig. Man skal spørge om så lidt som overhovedet muligt i en checkout process. Kunden har jo allerede tegnedrengen fremme, så det er virkeligt dumt at stille forhindringer i vejen.
Håber ikke det gør noget at jeg nævner det, men jeg havde en nok ENDNU værre oplevelse på en svensk side for noget tid siden:
http://www.afdeling18.dk/blog/2009/2/11/nethandeloplevelsen-fra-helvede.aspx
Slap du så for gebyret? For jeg er havnet i samme situation. Som bekendt sælger Vadskær og jeg jo en lille e-bog, hvilket kræver at man har en virksomhed. Nu er jeg blevet opkrævet affaldsgebyr for at have en virksomhed, der sælger en e-bog. EN E-BOG!! Uhadada, det har krævet meget affald. Indrømmet, der gik en del kaffe til undervejs i skrivningen, men kaffegrums er sundt for afløb
Så jeg venter stadig i spænding over dommen på min ansøgning om fritagelse (du glemte i øvrigt at nævne de tre sjove kategorier som baggrund for ansøgning om fritagelse – den ene er at omsætningen sidste år var lig 0. Dvs. alle nye virksomheder havner her).
Hej Jacob
Vi ringede til dem, og svaret var: “I *SKAL* bruge den hjemmeside (red: for nu har vi lavet den!) og så skal i vælge “Ingen affaldsproduktion” og der kan i forklare det samme som i har forklaret os i telefonen”
Det sjove er jo at vi nærmest ikke har noget affald, da vi forsøger at genbruge så meget som overhovedet muligt, og videresender plastikposer og papkasser til vores kunder
Pingback: E-købmand - din konkurrent er kun en Google-søgning væk | Tim.Liljendahl.dk